Nyheder om dansk og international svømning

World Cup 2016 - Stævne 1 - Opsamling

29. august 2016, AF Jon Langberg

World Cup serien er i fuld gang, og det første stævne blev afviklet i weekenden i franske Chartres, og bød på masser af hurtig kortbanesvømning.

Jeanette Ottesen svømmede sig til tre guld- og en sølvmedalje. 100 fri vandt hun i 51.84, og slettede dermed sin egen danske plastik-rekord fra 2009 på 51.90. Derudover sejrede hun på 50 fri  i 23.72 samt 50 fly i 25.09. På 100 fly måtte hun se sig slået af Katinka Hosszu, og tage sølvmedaljen med 56.54.

Vladimir Morozov sænkede verdensrekorden på 100 medley med 50.60 - 0.06 sekund hurtigere end Markus Deiblers rekord fra 2014.

Alia Atkinson tangerede Ruta Meilutytes verdensrekord med 1.02.36.

Katinka Hosszu var som sædvanligt på jagt efter penge igen, og vandt intet mindre end 11 medaljer - 7 guld, 3 sølv og 1 bronze. Hun fører den samlede konkurrence sammen med Vladimir Morozov med hans tre guldmedaljer.

Næste stop på World Cup touren er i Berlin i morgen og overmorgen (tirsdag-onsdag).

Kommenter nyhed