Nyheder om dansk og international svømning

VM Kortbane 2018 - Dag 5

15. december 2018, AF Jon Langberg

VM Kortbane 2018 bliver afholdt i kinesiske Hangzhou, og løber af stablen fra 11. til 16. december. Da der ikke er danskere til start, bliver vores dækning en smule mere begrænset end sædvanligt. Vi vil dog naturligvis holde jer opdateret med alle podier, rekorder og andre interessante detaljer fra mesterskabet.

4 x 50 Medley - Herrer
1. Rusland 1.30.54
2. USA 1.30.90
3. Brasilien 1.31.49

Tæt finale, som Rusland vinder med 0.36 foran USA - i en tid der kun er 0.10 sekund fra deres egen verdensrekord på distancen.

200 Medley - Damer
1. Katinka Hosszu Ungarn 2.03.25
2. Melanie Margalis USA 2.04.62
3. Kathleen Baker USA 2.05.54

Verdensrekordindehaveren Katinka Hosszu tog sig en ganske suveræn sejr på 200 Medley, foran to amerikanske holdkammerater.

50 Fly - Herrer
1. Nicholas Santos Brasilien 21.81 - Mesterskabsrekord
2. Chad le Clos Sydafrika 21.97
3. Dylan Carter Trinidad og Tobago 22.38

Endnu en rigtig spændende finale, hvor Santos kun var 0.06 sekund fra sin egen verdensrekord, mens Carter lige præcis holdte tyske Marius Kusch fra bronzen, med en margin på 0.02 sekund.

50 Ryg - Damer
1. Olivia Smoliga USA 25.88
2. Caroline Pilhatsch Østrig 25.99
3. Holly Barratt Australien 26.04

Spændende finale, hvor Barratt svømmede sig til bronze, med kun 0.02 sekund ned til Yuanhui Fu på fjerdepladsen.

400 Medley - Herrer
1. Daiya Seto Japan 3.56.43
2. Thomas Fraser-Holmes Australien 4.02.74
3. Brandonn Almeida Brasilien 4.03.71

Fuldstændig overlegen sejr til japanske Daiya Seto, der med 3.56.43, var under et sekund fra Ryan Lochtes verdensrekord på distancen.

100 Bryst - Damer
1. Alia Atkinson Jamaica 1.03.51
2. Katie Meili USA 1.03.63
3. Jessica Hansen Australien 1.04.61

Tæt finalen mellem Alia Atkinsson og Katie Meili, hvor førstnævnte var klart hurtigst på de første 50 meter. Meili kom med god fart bagfra, men nåede ikke tættere end 0.12 sekund på verdensrekordindehaveren fra Jamaica.

4 x 200 Fri - Damer
1. Kina 7.34.08
2. USA 7.35.30
3. Australien 7.36.40

Tæt finale, hvor Australien lige præcis lykkedes med at holde Rusland ude af medaljepodiet. Kina tog sejren med 1.22 foran USA. Hurtigste svømmer i finalen, var uden sammenligning Ariarne Titmus, der startede den australske holdkap med 1.52.22 - der dog var noget fra den tid hun vandt distancen på forleden.

Således slut på denne aftens finaleafsnit. Vi er klar igen i morgen til at følge op på finaler osv. Du kan finde alle resultater hos Omega Timing, mens svømning kan ses på FINA TV.

Relaterede nyheder
Kommenter nyhed