Nyheder om dansk og international svømning

Verdensrekordregn til ISL

23. november 2020, AF Peter Lund Hansen

Verdensrekorderne forsætter med at blive forbedret ved finalen til International Swim League.

Endnu engang var det amerikanske Caleb Dressel som blev stævnets største profil med hele 3 verdensrekorder.

Først var der verdensrekord på 100 fly med 47 sekunder og 78 hundrededele. Et fantastisk løb hvor der bare blev svømmet vanvittigt stærkt.

Mindre end en time senere stod 50 fri for skud, hvor Dressel i tiden 20.16 satte ny verdensrekord og samtidig kom meget tæt på den magiske 20-sekunders grænse. Dressels vanlige hurtige og gode start havde plads til forbedringer, så måske sub 20-sekunder er indenfor rækkevidde (også uden super-plastik dragt).

Sidst fik Dressel forbedret sin 100 IM rekord ret markant med 6/10 til 49.28 i et løb hvor vendingerne endelig sad godt for amerikaneren.

Den engelske bryststjerne, Adam Peaty, var som sædvanligt på pletten og forberede sin egen verdensrekord fra sidste uge på 100 bryst. Den nye rekord lyder nu 55.41. Værd at bemærke var at Peaty var tvunet til en forbedring af rekorden, i det hviderussiske Shymanovich svømmede under den gamle rekord med 55.48. Intens og spændende dyst hvor englænderen trak sig sejrsrigt ud.

Russiske Kliment Kolsenikov fik has på sin egen verdensrekord på 100 ryg og forberede denne til 48.58.

Cali Condors fik en officiel verdensrekord i holdkappen 4x100 Hold Medley da alle deltagerne havde amerianske pas. Holdet bestod af Olivia Smoliga(55.60), Lilly King(1.02.40), Kelsi Dahlia(54.79) og Erika Brown(51.73).

Caleb Dressels hold, Cali Condors endte med at vinde ISL-turneringen foran Energy Standard.

 

Kommenter nyhed