Nyheder om dansk og international svømning

Verdensrekord af 38-årige Nicholas Santos

8. oktober 2018, AF Peter Lund Hansen

Verdensrekorden på 50m. fly kortbane er blevet slået af brasilianske Nicholas Santos.

Santos som efterhånden er blevet 38-år har haft en forrygende sæson indtilvidere med et par sydamerikanske rekorder og medaljer til World Cup.

Under World Cup serien i Budapest svømmede Santos så 21.75 på 50-meter fly og overtog dermed verdensrekorden fra tyske Steffen Deibler, som har stået siden 2009. Den tidligere rekord lød på 21.80 og Santos løb er dermed en forbedring på 5/100. 

Det var desuden første gang Santos svømmede under 22 sekunder og bliver dermed den 4. mand i verdenen til at bryde denne barriere. Den eksklusive klub består, foruden Santos, af Steffen Deibler, Roland Schoeman og Chad Le Clos.

 

 

Kommenter nyhed