
Vallensbæk søger svømmeleder
Vallensbæk Svømmeklub VI39 søger en svømmeleder. Du kan læse mere om jobbet herunder, eller i klubbens jobopslag.
Svømmeleder til Vallensbæk Svømmeklub VI39 I Vallensbæk svømmeklub VI39 søger vi en svømmeleder til at varetage undervisning i vores Svømmeskole som både består af børn, unge og voksne og skolesvømning på en af vores skoler i kommunen i 0. til 4. klasse.
Vi søger en engageret svømmeleder med faglig kendskab til at undervise og motivere vores svømmere.
Stillingen består både i at undervise og mindre administrative opgaver.
Undervisningen på vores børnehold følger vores tilrettelagte undervisningsplan, der bygger på principper i et undervisningskoncept udarbejdet i samarbejde med DGI.
Undervisningskonceptet sikrer den røde tråd i både den almene undervisning, men også gennem holdene i klubben.
Vores fokus er at vores medlemmer opnår tryghed og fortrolighed med det våde element, bedre svømmefærdigheder og samtid har det sjovt.
Vi tilbyder:
- En 30 timers stilling, som er fordelt over mandag til lørdag med stor mulighed for inddragelse og medbestemmelse i Svømmeskolen. (Der vil for den rette kandidat være mulighed for 37 timer ugentligt)
- Deltagelse i uddannelse, vi uddanner både internt i klubben og via DGI’s kurser.
- Løn efter jobbets indhold og dine kvalifikationer.