Nyheder om dansk og international svømning

Triton Ballerup stopper samarbejde med elitetræner

28. april 2020, AF Jon Langberg

Triton Ballerup har meddelt at man stopper samarbejdet med klubbens elitetræner, Mads Maj, ved udgangen af denne sæson. Du kan læse mere i klubbens skrivelse herunder:

Tritons Elitetræner stopper pr. 31.07.2020

Svømmeklubben Triton har d. 21-04-2020 opsagt samarbejdet med vores Elitetræner Mads Maj.

Mads har de seneste to sæsoner haft ansvaret for klubbens Elitesenior og -juniorhold. Han trådte til midt i en turbulent periode i klubben, men formåede hurtigt at få skabt samling på hold- og trænerstab i klubben.

Mads har gennem de sidste to sæsoner i klubben skabt gode resultater med svømmerne, bl.a. udtagelser til EM-junior og Nordiske junior/senior. Han har rykket alle svømmerne positivt og har haft en stor indflydelse på at holde Triton i toppen af dansk svømning.

Mads stopper med udgangen af juli måned 2020, og gør således sæsonen færdig sammen med svømmerne.

Triton takker Mads Maj for to gode år og ønsker ham alt held og lykke i fremtiden.
Bestyrelsen i Svømmeklubben Triton

 

Kommenter nyhed