Nyheder om dansk og international svømning

Tre danske juniorrekorder på 2. dagen af DM Kortbane til Herlev

9. november 2019, AF Jon Langberg

Herlev Svømning formåede på 2. dagen af DM Kortbane at sænke tre danske juniorrekorder.

To af rekorderne stod Rasmus Nickelsen for på 50 fly, hvor han i det indledende afsnit sænkede sin egen rekord fra 23.53 til 23.47 - og forbedrede den yderligere til 23.23 i aftenens finale - en tid der kun var 0.18 sekund fra kravtiden til december måneds EM Kortbane i Glasgow.

Rasmus sænkede sammen med resten af Herlev drengene den danske rekord på 4 x 50 holdmedley. Rekorden der tilhørte A6 lød på 1.41.83 fra 2012. Herlev-drengene forbedrede rekorden med 1.07 sekund til 1.40.76 - blandt andet på grund af en flot fly-tur af Rasmus. Holdet bestod af:

  1. Nicklas Östman Pedersen (24.82)
  2. Frederik Møller (30.05)
  3. Rasmus Nickelsen (22.81)
  4. Tobias Dan Hansen (23.08)

Herlev vandt bronzemedaljer på holdkappen, som AGF vandt ganske sollidt med 1.37.87 - kun 0.85 sekund fra Farums danske senior rekord på distancen.

Kommenter nyhed