Nyheder om dansk og international svømning

Tokyo trækker nyt kort - 16 gange HD fjernsyn

5. marts 2013, AF Jon Langberg

Tokyos seneste bud på et argument for at få legene består i at de har udviklet tv-mediet i en sådan grad at de er klar til præsentere TV i 16 gange så høj kvalitet som de vi kender som fuld HD idag.

For de mere nørdede typer betyder det en opløsning på 7.680 x 4.320 pixel, eller hvad der svarer til et 32 MP billede. Derudover vil man sende med 120 fps, mod de 25 der er standard på HD fjernsyn pt.

Den høje kvalitet menes at være lige på grænsen for hvad det menneskelige øje kan bearbejde. 

Teknologien blev første gang testet under OL i London, hvor test publikummet bla. udtalte at det gav en følelse af at være til begivenhederne i meget højere grad end normalt tv.

Billedet skulle angiveligt være så præcist at hvis man filmede inde i det olympiske stadium, ville billedet fremstå tredimensionelt og med imponerende detaljer.

Kommenter nyhed