Nyheder om dansk og international svømning

Tobias B. Bjerg vinder titlen som Bestsellers Olympiske Håb 2019

4. januar 2020, AF Jon Langberg

AGF svømmeren Tobias B. Bjerg vandt her til aften titlen som Bestsellers Olympiske Håb 2019, ved det store Sport 2019 show i Herning.

Tobias vandt med følgende forklaring:

21-årige Tobias Bjerg fik sit gennembrud i 2019. Han kvalificerede sig til VM på langbane, hvor han blot var en omsvømning fra at komme i finalen på 50 meter brystsvømning, og ved EM på kortbane i december satte han ny nordisk rekord på samme distance.

Han er desuden dansk rekordholder på 100 meter brystsvømning.

Tobias vandt prisen foran golfspilleren Nicolai Højgaard og tennisspilleren Holger Rune. Med prisen følger 100.000 kr., som skal bruges til Tobias' forberedelser mod OL.

Kommenter nyhed