Nyheder om dansk og international svømning

To nye danske juniorrekorder til Thea Blomsterberg

3. november 2018, AF Alexander Wildenschild

Thea Blomsterberg har her til aften hentet sin anden danske juniorrekord hjem ved de danske mesterskaber på kortbane.

De to rekorder på henholdvis 100 og 200 bryst var ikke mange uger gamle og hedder nu: 1.07.50 og 2.22.73  

Læs mere herunder i nyheden fra Svømme Sport:

 

Mens det torsdag blev til dansk juniorrekord i 100 m brystsvømning, formåede Sigma Swim Birkerød-svømmeren lørdag aften at sætte endnu en dansk juniorrekord - denne gang på den dobbelte distance.

 

Formen er totalt tunet ind på disse dages DM på kortbane i Vejle for svømmeren Thea Blomsterberg. Og det lønner sig i form af blandt andet flotte danske juniorrekorder for Birkerød-svømmeren. 
Mens det torsdag aften blev til dansk juniorrekord i 100 m brystsvømning, blev det lørdag aften til dansk juniorrekord på den dobbelte distance. Thea Blomsterberg forbedrer her sin egen juniorrekord med 2,52 sekunder i tiden 2.22,73.
En stærk præstation som samtidig er hurtigste tid i aftenens finale og dermed mesterskabssejr for den unge svømmer fra Sigma Swim Birkerød.

Kommenter nyhed