Nyheder om dansk og international svømning

Swimnews.dk fejrer 12 års fødselsdag

21. juli 2020, AF Jon Langberg

Vi startede SwimNews.dk kort før at de Olympiske Lege i Beijing blev skudt i gang i 2008, og kan i dag fejre 12 års fødselsdag. Vi havde forventet at skulle dække de Olympiske Lege i Tokyo om få dage - vores fjerde OL - men det må vi som bekendt vente til næste år med.

Denne sæson har været meget speciel, men en langbanesæson der forsvandt pga. Covid-19. Det afspejles også i vores statistikker for siden, hvor Thomas Lunds blogindlæg, omkring regeringens nedprioritering af svømmehallerne i forbindelse med genåbningen af landet, har været den bedst besøgte side på Swimnews det seneste år. Det indlæg kan du finde her: Blogindlæg: En uforståelig prioritering.

Derudover ser top 5 for nyheder på siden det seneste år således ud:

  1. Klubbernes B landshold er åbent for tilmeldinger

  2. Dansk rekord og sejre på 1.dagen i Irland

  3. 1.dagen ved VM på Langbane

  4. Statsministeren genovervejer åbning af svømmehaller

  5. Dansk Svømmeunion klar med nyt set-up på NTC

Vi ser frem til endnu en sæson på Swimnews.dk, hvor det især bliver spændende at se hvordan de danske svømmere for alvor kommer igang med træningen, og ikke mindst forhåbentligt begynder at kunne svømme stævner på dansk grund igen. Derudover er det selvfølgeligt en spændende sæson med både EM Langbane og de Olympiske Lege i Tokyo - såfremt Covid-19 tillader begge dele.

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne benytte lejligheden til at opfordre alle med interesse for svømning, og en smule lyst til at skrive lidt nyheder, til at henvende sig til os. Det er naturligvis ganske uforpligtende. Vi kan kontaktes på mail@swimnews.dk, eller på vores Facebook side.

Kommenter nyhed