Nyheder om dansk og international svømning

SwimNews.dk er klar til de Olympiske Lege i Rio

3. august 2016, AF Jon Langberg

Mens svømmerne i Rio de Janiero lægger sidste hånd på fire års hårdt arbejde mod de Olympiske Lege, er vi også her på siden så småt ved at være klar til at dække legene.

OL i Rio bliver det trejde OL vi dækker på SwimNews.dk - vores første var OL i Beijing, som startede kort tid efter at vi åbnede siden den 21. juli 2008.

Dækningen bliver på velkendt facon, med løbende opdateringer fra alle afsnit, hvor du kan læse hvem der går videre, vinder medaljer osv. - og selvfølgeligt læse alt om de danske svømmeres præstationer. Derudover skriver vi naturligvis også løbende nyheder om hvad der ellers rør sig under OL i Rio.

For at gøre OL lidt nemmere at navigere rundt i fra Danmark, har vi lavet en OL side, hvor du kan finde holdet der er afsted, links til startlister og resultater, og ikke mindst vores OL program. OL programmet er vi rigtig glade for - der kan du for hvert afsnit se hvornår de forskellige løb svømmes, og hvor du kan følge med i løbet på TV. Derudover opdaterer vi listen med alle danske resultater - du kan allerede se de løb hvor vi har danskere tilmeldt på listen. OL siden finder du i toppen af siden, eller ved at trykke på OL ringene i højre side.

Vi vil hver dag under OL afholde en konkurrence, hvor man typisk skal komme med et bud på et specifikt resultat/tid. Alle konkurrencerne kommer til at foregå i samarbejde med badetøjsbutikken Startspring.dk, og kommer til at løbe af stablen på vores facebook side. Hvis du ikke allerede "synes godt om" siden, så skynd dig at gør det, så du ikke bliver snydt for spændende nyheder og konkurrencer under OL.

Hvis du har forslag til hvordan vi kan dække OL endnu bedre, eller måske selv har lyst til at være en del af holdet bag SwimNews.dk, er du som altid velkommen til at skrive til os på mail@swimnews.dk

God fornøjelse med OL!

Kommenter nyhed