Nyheder om dansk og international svømning

Stefan Hansen stopper i Triton Ballerup

24. april 2012, AF Thomas Lund

Nuværende cheftræner, Stefan Hansen, søger nye udfordringer og dermed skal Triton Ballerup finde en ny cheftræner. Det vides endnu ikke om Stefan har fundet de søgte udfordringer allerede.

Nedenfor følger pressemeddelelsen som vi har modtaget af Triton.

Cheftræner Stefan Hansen har efter eget valg og efter 5 år i Triton ønsket at søge nye udfordringer og stopper derfor efter DM. Stefan vil indtil da gøre sine elitesvømmere klar til Danmarks Mesterskaberne på langbane, som afvikles i juli måned.

Stefan har sammen med Tritons øvrige trænerteam opnået mange flotte resultater med klubbens konkurrence- og elitesvømmere. Med Stefan som chef­træner har Triton været igennem et større talent- og eliteudviklings­pro­jekt, som har resulteret i både DM og DÅM medaljer samt kvalifi­kationer til NÅM og EJM. Bestyrelsen i Triton takker Stefan for de mange fine resultater og gode timer på bassinkanten sammen med klubbens elitesvømmere og ønsker ham al mulig held og lykke fremover.

Arbejdet med at finde en ny cheftræner går nu i gang, og jobbet vilindebære det primære hovedansvar for den fortsatte udvikling af Tritons elite- og konkurrencesvømmere. Cheftræneren har endvidere ansvaret for den svømme­tek­niske linje, som baserer sig på unionens aldersrelaterede træningskoncept (ATK). Derudover ligger der i cheftrænerjobbet den svømmefaglige udvikling af afdelingens trænere.

Svømmeklubben Triton, Ballerup, opfordrer interesserede til at tage kontakt til:
Formand Niels Christensen, mobil: 26 16 39 07
Næstformand Dorthe G. Rigét, mobil 61 30 74 33

Kommenter nyhed