Nyheder om dansk og international svømning

Stefan Hansen stopper i Gladsaxe og flytter udenlands

1. februar 2017, AF Jon Langberg

Gladsaxe Svøm har netop offentliggjort at Stefan Hansen forlader klubben og Danmark den 1. marts, hvor han rejser til udlandet for at varetage et internationalt trænerjob.

Stefan Hansen flytter udenlands

GSC Elitetræner Stefan Hansen har fået internationalt trænerjob, hvilket betyder, at han forlader GSC og Danmark d. 1. Marts 2017.

Stefan Hansen udtaler: ”Det er med blandede følelser, at jeg pr. 1 Marts må forlade GSC. Det har været et rigtig spændende halvt år, hvor jeg er blevet bekræftet i, at klubben for mig hører til blandt de absolut mest ambitiøse og proffessionelle klubber i Danmark. Mødet med både svømmere, forældre, trænere og ledelse har været helt igennem positivt. Mine tanker om talent og elitetiltag er blevet mødt og indarbejdet i hverdagen af en klub, der i setup har potentiale for at rumme et internationalt high performance miljø. Det håber jeg stadig vil blive en realitet i fremtiden og glæder mig til at følge med fra sidelinjen. At jeg på trods af alle de postive konstateringer alligevel har valgt at takke ja til et tilbud i udlandet, skyldes en unik jobmulighed, som jeg ikke kunne afslå. Jeg ser det som et tilvalg og på ingen måde et fravalg af GSC.”

At Stefan får tilbudt et attraktivt udlandsjob er ikke uventet, hans OL succes taget i betragtning. Ikke desto mindre var det naturligvis ikke en del af drejebogen, at klubben skulle have ny elitetræner i 2017. Nu tager vi dog arbejdshandskerne på, og vil sørge for, at skabe en god løsning for junior/senior svømmerne fremadrettet. På den korte bane (frem til Danish Open) foretager vi interne løsninger, hvor den nuværende træningsplan følges frem til topning. På den lange bane vil vi i uge 8 påbegynde en rekrutteringsproces af en ny træner, som skal være med til at indfri vores ambitiøse mål for 2024.

At vi har en træner i GSC som rekrutteres til en international topstilling, kan vi samtidig være stolte af. Det vil vi gerne ønske stort tillykke med samtidig med, at vi som klub naturligvis er ærgerlige over, at et fantastisk samarbejde må slutte allerede efter halvt år. Tak til Stefan for et godt og spændende samarbejde, hvor ny faglig inspiration vil forblive i projektet. Vi ønsker Stefan alt det bedste i fremtiden.

Spørgsmål til ovenstående eller henvendelser vedr. den ledige trænerstilling bedes ske til undertegnede. Bemærk dog, at jeg er bortrejst fra d. 3. – 11. Februar, hvor mail og telefon ikke besvares.

Med sportslig hilsen

Kim W. Marquardt
Sportschef
Tlf. 23 71 64 10
Mail: sportschef@gsc.dk

Kommenter nyhed