Nyheder om dansk og international svømning

Støt Danmarks Indsamling 2017 og bliv trænet af Daniel Skaaning

25. januar 2017, AF Jon Langberg

Daniel Skaaning udlodder i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune et individuelt solo crawl-kursus, til fordel for Danmarks Indsamling.

Du kan læse mere om auktionen herunder. Højeste bud er pt. 500 kr., men mon ikke det kommer meget højere op, når man tænker på hvad fx triatleter ellers bruger af penge på svømmeundervisning, hos mere eller mindre selvbestaltede eksperter.

Du finder auktionen hos Lauritz.com ved at trykke her.

Beskrivelse af oplevelse: Høje-Taastrup Kommune udlodder et individuelt tilrettelagt solo crawl-kursus med den dobbelte OL-deltager Daniel Skaaning som coach og instruktør. Kurset er tiltænkt voksne triatleter eller andre, som ønsker at arbejde målrettet med deres crawl-teknik.

Gælder for antal personer: Max 4 personer.

Hvor finder det sted: Kurset foregår i Taastrup Svømmehals ”sprit-nye” og super avancerede 50 meter bassin i løbet af foråret.

Længde af oplevelse: Der er tale om et kursus-forløb bestående af 6 x 1 times undervisning.

Udløbsdato: Kurset gælder indtil 01.07.2017. 

Kommenter nyhed