Nyheder om dansk og international svømning

Skuffede danske herrer oven på 400 fri

28. juli 2012, AF Jon Langberg

Pál Joensen missede OL finalen på 400 fri med sølle 0.10 sekund, mens Mads Glæsner var 1.01 sekund fra at blive blandt de 8 finalister. 

Politiken fangede begge de to herrer efter løbet - Først en skuffet Pál:

Det er ikke godt nok. Det er ærgerligt, at jeg ligger lige uden for finalen, men jeg skulle have svømmet hurtigere, så jeg er skuffet.

Beskeden fra Mads er meget lig Páls:

Det kører egentlig fint nok, men jeg kunne bare ikke presse den mere til sidst, så jeg er rigtig, rigtig skuffet.

På Politikens efterfølgende spørgsmål til hvorfor han ikke kunne presse den mere til sidst, har Mads formentligt ikke overskud til flere spørgsmål oven på skuffelsen:

Det vil jeg ikke udtale mig om.

Begge herrer har et individuelt tilbage til stævnet: Mads på 200 Fri og Pál på 1.500 Fri. Herudover skal de begge, sammen med Anders Lie og Daniel Skaaning, svømme den danske 4 x 200 fri holdkap.

Kommenter nyhed