Nyheder om dansk og international svømning

Sjöstrom & Morozov vinder World Cup-serien

19. november 2018, AF Peter Lund Hansen

FINA World Cup serien er nu slut, efter sidste stævnet er afvinklet i OBC Aquatic Centre i Singapore. I år var World Cup serien inddelt i 3 afdelinger og hver afdeling gav en pæn pose præmiepenge samtidig med at der var noget på spil i den samlede stilling.

For kvinder fik svenske Sarah Sjöstrom svømmet sejren hjem med samlet 339 point. Sjöstrom sejrede i afdeling 1&2 og vandt dermed 100.000 USD, men hun måtte se sig besejret i afdeling 3 af Katinka Hosszu og måtte tage til takke med 35.000 USD. Den samlede sejr giver dog 150.000 USD i bonus og dermed kan Sjöstrom putte 1 million og 864.000 kr. i lommen for anstrengelserne til World Cup serien. Til beløbet skal der også ligges løbssejr penge, men dette har ikke været muligt at få et overblik over.  Lidt atypisk for den svenske stjerne lykkeds det ikke at sætte en verdensrekord, som ellers bliver præmieret med 10.000 USD.

For herrer vandt Ruslands Vladimir Morozov suverænt serien med 402 point - 171 point foran nr. 2. Ligesom Sjöstrom lykkeds det ikke for Morozov at vinde alle 3 afdelinger og dermed udløser det samme pengepræmie som svenskeren. Dog kan Morozov glæde sig over sit sidste løb til World Cup serien, som var 100 fri, her formåede han at svømme 44.95 - kun 1/100 del fra verdensrekorden. Morozov var dermed den anden mand i verdenen, til at bryde 45.00 grænsen i løbet.

Kommenter nyhed