Nyheder om dansk og international svømning

Sigma Swim søger assisterende træner

26. januar 2021, AF Jon Langberg

Sigma Swim søger en assisterende træner til klubbens 3. hold. Du kan læse mere herunder, eller i klubbens jobopslag.

Vil du være en del af Sigmas dygtige trænerteam, som assisterende på 3.holdet? Vi søger en kompetent træner til at være en del af træningen for Sigma 3, som er vores 3. hold primært bestående af årgangs svømmere.

Jobbet i hovedtræk:

  • Daglig træning 4-5 gange ugentlig
  • Deltagelse i stævner og træningslejre
  • Fastholde og udvikle høje sportslige resultater i toppen af dansk svømning.
  • Fokus på at bevare motivation og sikre glæden ved svømning på holdet.
  • En væsentlig samarbejdspartner til den ansvarlige træner

Vi forestiller os at du:

  • Elsker svømning
  • Arbejder med stor selvstændighed og disciplin.
  • Har gode samarbejdsevner og er en team player.
  • Er pligtopfyldende ift arbejdstid, mødetid mv.
  • Af natur er positivt indstillet og anerkendende i din tilgang
  • Er nysgerrig og opsøgende i forhold til ny viden

I Sigma lægger vi stor vægt på at finde den rette profil, som brænder for at være en del at miljøet. Du skal være med til at udvikle unge mennesker både sportsligt og personligt. Du vil være en vigtig kulturbærer i klubben, derfor forventes det, at engagement og oprigtig interesse for den enkelte svømmer falder dig naturligt. 

Kommenter nyhed