Nyheder om dansk og international svømning

Søllerød Hørsholm Swim stopper samarbejdet

19. december 2017, AF Jon Langberg

Bestyrelserne i Hørsholm Svømmeforening og Søllerød Svømmeklub, har besluttet at startfællesskabet "Søllerød Hørsholm Swim" bliver nedlagt ved udgangen af 2017. Du kan læse mere i skrivelsen herunder:

Vigtig information om SHS

Det er efter grundige drøftelser i bestyrelserne i Hørsholm Svømmeforening og Søllerød Svømmeklub besluttet, at startfællesskabet ikke fortsætter i det nye år.

Vi har oplevet at det har været vanskeligt at integrere 2 forskellige kulturer og 2 foreningers praksis. Vi har – uden held – ledt efter en model der fremadrettet kunne tilgodese begge foreningers ønsker til fremtiden.

For at klubberne kan planlægge svømmernes træning bedst muligt ophører det formelle samarbejde med årets udgang.

De planlagte fællesaktiviteter som Euro Meet i Luxemborg, træningslejr i uge 7 på Gran Canaria og DÅM i Odense samt DMJ i Esbjerg gennemføres som planlagt.

Der er enighed om at samarbejdet på mange planer har gavnet svømmerne og at klubberne fremadrettet på ad hoc basis kan aftale fælles aktiviteter og træning, hvor det måtte give mening.

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Hørsholm Svømmeforening

Kommenter nyhed