Nyheder om dansk og international svømning

Ryan Lochte deltager i Big Brother

14. januar 2019, AF Peter Lund Hansen

Den 12-dobbelt amerikanske OL-medaljetager, Ryan Lochte, er blevet annonceret som en af deltagerne i Big Brother - Celebrity Edition. Den amerikanske TV-Station CBS fortæller at udseendelserne begynder den 21. januar, hvor man kan følge 12 kendisser i "Big Brother" huset.

"Big Brother - Celebrity Edition" er en lidt forkortet udgave af det kendte "Big Brother". I stedet for 3 måneder i isolation i huse med de 94 kameraer og 113 mikrofoner, skal deltagerne i "Celebrity Edition" kun være sammen i 2 uger. Vinden af programmet kan se frem til 1,6 millioner danske kroner i pengepræmier.

Lochte er ikke den eneste deltager fra olympiaden, som skal være med i showet. Lolo Jones som har både været med til sommer- og vinterolympiaderne, deltager også.

Siden OL i 2016 har Lochtes karriere, taget en broget drejning. Først med skandalesagen om "Tank-stationen" som udløste 10 måneders udelukkelse og efterfølgende 14 måneder karantæne for doping. 

Kommenter nyhed