Nyheder om dansk og international svømning

Roskilde Svømning søger cheftræner

11. juli 2019, AF Jon Langberg

Roskilde Svømning søger en cheftræner til klubben. Du kan læse mere herunder, og endnu mere i klubbens jopopslag, som du finder ved at trykke her.

Cheftræner til Roskilde Svømning

Er du en engageret og inspirerende svømmetræner, der med en positiv ånd kan udvikle vores konkurrencesvømmere både svømmeteknisk og konditionsmæssigt samtidig med at du har fokus på at bevare svømmernes motivation og glæde ved svømning? Og brænder for at sætte dit eget præg og sammensætte det optimale hold til at løse opgaven, så har vi cheftrænerjobbet til dig.

OM OS

Roskilde Svømning er en klub, som i øjeblikket er i gang med en stor omlægning af hele vores konkurrenceafdeling, hvor vi har behov for en cheftræner, som kan komme ind og sætte den sportslige retningslinje. Vi er en klub i en meget positiv udvikling og har meget høje ambitioner for både vores svømmere og klubben. Roskilde Svømning er en klub med næsten 1100 medlemmer, hvoraf ca. 100 svømmer i konkurrenceafdelingen. Klubben har en stor og engageret gruppe frivillige, som hjælper med alt lige fra stævner og Open Water til sociale arrangementer.

Udover konkurrenceafdelingen består Roskilde Svømning også af en svømmeskole. Vi ønsker, at vores klub forbliver én samlet klub, hvor svømmeskolen og konkurrenceafdelingen har et tæt samarbejde, da mange af vores svømmere starter deres karriere i svømmeskolen. Det er derfor vigtigt, at du som cheftræner i konkurrenceafdelingen kan være en bærende kraft i sammenhængskraften og også et kendt ansigt i svømmeskolen.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Dit hovedansvarsområde vil være at lede og udvikle konkurrenceafdelingen, som består af 4 hold.

De primære arbejdsopgaver bliver:

  • Træning af førsteholdet
  • Udarbejde programmer og rette teknik på alle niveauer
  • Ledelse af øvrige k-trænere
  • Sæsonplanlægning af stævner og træningslejr
  • Deltagelse i stævner og arrangementer i løbet af sæsonen
Kommenter nyhed