Nyheder om dansk og international svømning

Rindshøj og Gadgaard m.fl. klar til conference

23. februar 2021, AF Thomas Lund

I aften starter det conferencemesterskab der hedder SEC. Her svømmer to af de stærkeste danske herrer, Esbjergs Mikkel Gadgaard og Sigmas Frederik Rindshøj. 

Mikkel svømmer for Auburn mens Frederik svømmer for Missouri. Det er begge drenges debut ved conferencemesterskaberne da det er deres første sæson i det amerikanske. 

Conferencemesterskaberne afvikles i disse uger og er en slags regionale mesterskaber hvor der er fokus på hvilket hold der kan lave flest placeringspoint. De følges som altid af NCAA mesterskaberne, som for de hurtigste er forårets højdepunkt i collegesystemet. 

SEC er en stærk conference med mange stærke navne til start. Svømmere som Bobby Finke, Shaine Casas og Luca Orlando vil nogle læsere måske kende. 

Du kan finde link til både live stream, startlister og senere resultater her. Stævnet bliver naturligvis også fulgt af SwimSwam.com. 

 

I morgen starter en anden dansk svømmer sit første conferencemesterskab, når Helsinges Emily Gantriis er med for Cal ved PAC12. Cal der regnes for et af de stærkeste colleges på kvindesiden de seneste mange år. I år kunne de godt være det stærkeste. 

Du kan følge PAC12 her. Du kan endvidere finde startlisten hvor Emily er tilmeldt med hurtigste tid på 50y fri her

Kommenter nyhed