Nyheder om dansk og international svømning

Rapport om trivsel i dansk elitesvømning - et indblik i rapporten

15. april 2021, AF Thomas Lund

I løbet af onsdag er indspark fra dansk svømmeunion bragt i medierne hvor der sættes fokus på offentlige vejninger i dansk svømning. Man har sikkert nogle grunde til at vælge den vinkel fra unionens side om end det kan være svært at forstå hvorfor dansk svømning skal mistænkeliggøres på en begrænset baggrund. 

Offentlig vejning er en lille del af en i øvrigt rigtig interessant rapport fra syddansk universitet. Og selvfølgelig er offentlig vejning noget der skal tages afstand fra men pointen her er at det er ikke offentlig vejning der er rapportens formål. Rapporten giver gode anbefalinger til hvordan dansk klubsvømning kan optimere den mentale sundhed iblandt danske eliteudøvere. I denne artikel kan du få et indblik i hvad rapporten har af konklusioner og anbefalinger – der er noget både til dig som atlet, som støtteperson og til klubmiljøer som helhed.

Rapporten kan naturligvis ikke gengives fyldestgørende i en artikel, så når du som læser næppe i mål her – der er masser af godt indhold som er interessant at dykke ned i. Hvis du vil springe direkte til selv at læse rapporten er den offentliggjort her

Rapporten fra syddansk universitet er resultatet af et projekt som dansk svømmeunion søsatte i januar 2020 – en uges tid inden kammeradvokatens rapport om forholdene i dansk elitesvømning (læs: landsholdssvømning) fra 2001 til i dag (2020) udkom. Det kan du læse om her  Kammeradvokatens rapport er en uvildig undersøgelse der blev sat i værk på baggrund af dr dokumentaren ”svømmestjerner under overfladen” der blev sendt på dr i april 2019.

518 atleter fra 47 klubber i alderen 14-27 år har besvaret en spørgeskemaundersøgelse der ligger til grund for rapporten fra syddansk universitet. Dansk svømmeunion vurderer at der er godt 1700 konkurrencesvømmere i alderen 14 år og opefter fordelt på 95 klubber (der er knap 600 foreninger i Danmark der har med svømning at gøre, men her er der tale om de foreninger der driver konkurrencesvømning). Spørgeskemaet blev dog kun sendt til de 70 klubber der vurderes at have et egentligt talentudviklingsmiljø.

Rapporten fokuserer på 3 underområder – trivsel, angst og depression. I forhold til de 3 underområder finder rapporten:

Disse fund dækker sig med tallene fra andre undersøgelser i elitesport i ind- og udlandet, samt prævalenstal i den danske normalbefolkning i samme aldersgruppe.

Fundene er altså inden for normalbefolkningen og i tråd med andre undersøgelser i elitesport.

Rapporten konkluderer blandt andet:

Generelt har svømmere et positivt syn på deres træningsmiljøer. Det kommer til udtryk at flere udsagn vedrørende miljø ligger højere end 4 (= enig) på en skala fra 1 til 5. Treogfyrre procent har svaret at det er meget sandsynligt at de vil anbefale deres træningsmiljø til andre svømmere. Især miljøets påvirkning på trivsel og muligheden for at snakke med personer om sine udfordringer scorer højt.

I rapporten findes et afsnit om svømmernes hverdag, hvor der er nogle interessante statistikker på hvor meget tid svømmerne bruger på f.eks. træning, uddannelse, sociale medier og ikke mindst søvn.

Der er endvidere et interessant afsnit om svømmernes syn på deres træningsmiljø. Heraf fremgår det at svømmerne i høj grad oplever at:

  • Deres familie støtter dem i deres sport
  • De og deres klubkammerater har et godt sammenhold
  • De føler sig trygge i deres træningsmiljø det meste af tiden
  • De har det socialt godt i deres træningsmiljø og føler sig velkomne selvom de er skadet.

De ting de oplever i mindre grad, som dermed må have plads til forbedring er:

  • Træneres dialog med skole om koordination af sport og skole
  • Forældre og træneres dialog om svømmernes mål uden for sporten
  • Forældre og skole i dialog om det at passe både skole og sport
  • Tilstrækkelig tid med venner ved siden af sporten
  • Forældre og træneres dialog om svømmernes mål inden for sporten

Rapporten opsummerer på følgende måde, hvilket måske samtidig kan perspektivere for dig der har læst nogle nyhedsartikler om offentlig vejning i dansk svømning:

Ud fra Kammeradvokatens rapport (2020) og de negative omtaler i pressen kunne man få indtrykket at ”der er generelt noget galt i dansk svømmesporten”. Ud fra svømmeres vurdering af deres træningsmiljøer (som dækker over årene 2019 og 2020) kan man sige, at især trivsel og tryghed er de bærende kendetegn i Dansk klubsvømning. Svømmerne føler at de har det godt socialt og at det er et godt sammenholdt i gruppen i dagligdagen. De føler også at de har nogen at snakke med hvis de har personlige eller sportslige problemer. Efter svømmernes bedømmelser får de danske konkurrencesvømmemiljøer generelt gode karakter med henblik på de forskellige kendetegn omhandler gode talentudviklingsmiljøer.

Rapporten har mange positive beskrivelser af dansk svømning uden at det er en sovepude. Det kan gøres endnu bedre og hertil følger der også anbefalinger med fra rapporten. 

Nedenfor følger de anbefalinger som fremgår af rapporten: 

Anbefalinger til øget trivsel i dansk konkurrencesvømning

Baseret på undersøgelsens resultater bliver nogle anbefalinger præsenteret:

For dig som svømmer

  • Fokuser på restitution og genopladning, da det er lige så vigtig som selve træning
  • Opbyg gode ritualer inden du går i seng, det kan øge din søvnkvalitet
  • Reflekter over dine sociale medier vaner (hvornår, hvor meget, hvordan) og brug sociale medier hensigtsmæssigt
  • Fokuser på udvikling af relevante stress-håndterings strategier for livet ind- og udenfor sporten
  • Planlæg og struktur bevidst din hverdag: udnyt de korte pauser fordelagtigt (kombiner dem evt. med vejrtrækningsøvelser eller lignende)
  • Drøft dine ambitioner i sport og skole med relevante personer for at få den optimale støtte
  • Vær åben omkring dine udfordringer med holdkammerater og træner
  • Opsøg professionel hjælp hvis du oplever at du ikke kan håndtere dine mentale problemer

For nøglepersoner (herunder især træner, forældre mv.)

  • En tæt og tillidsfuld relation med træner og svømmere er en basis for at svømmerne kan være åbne om deres udfordringer. Det kræver kontinuerlig investering
  • Trænerne bør planlægge og evaluere trænings- og restitutionsaktiviteter af svømmerne. Digitale applikationer kan med fordel benyttes
  • Trænerne bør være opmærksomme på forandring i atleternes opførsel som kan tyde på mistrivsel
  • Forældre skal være bevidste om, at de med den passende emotionelle støtte, har en vigtig funktion ift. svømmeres mentale sundhed
  • Italesæt stressorerne fra de forskellige livsdomæner
  • Nøglepersoner i miljøet kan hjælpe svømmerne med planlægning af hverdagen og støtte dem i udvikling af relevante stress-håndterings strategier
  • En god kommunikation mellem nøglepersoner (samt forventningsafstemning) er en basis for at undgå, at atleterne oplever et unødvendigt krydspres mellem de forskellige livsdomæner
  • Et øget fokus bør sættes på kvindelige svømmers trivsel, da de oftere mistrives

For klubberne og miljøerne

  • Klubberne bør fastholde deres fokus på trivsel og præstation, bruge rollemodeller til sparring, og fremme den langsigtede udvikling frem for kortsigtede resultats mål
  • Trivsel bør være et naturligt emne at tale om. Klubberne bør undgå stigmatisering af mentale problemer og sikre sig, at åbenhed og fokus på trivsel bliver omsat i den daglige praksis af alle involverede
  • Jævnlige trivselsmålinger blandt svømmere kan hjælpe til at spotte mistrivsel inden problemer bliver uoverkommeligt (fx med det nye trivselsværktøj ”Howdy” som lige blev lanceret af Svøm:
  • Der anbefales at klubberne etablerer et fortroligt sted (evt. en neutral og kompetent person), hvor svømmerne kan henvende sig hvis de oplever problemer forbundet med deres mentale sundhed
  • Klubberne kan overveje at tilknytte eksperter (mentaltræner eller sportspsykologer) som kan arbejde målrettet og proaktiv med svømmernes trivsel, og samtidig fungere som den tillidsfulde person hvor svømmerne kan søge hjælp, når mentale problemer opstår
  • Miljøerne i deres helhed bør sikre sig, at der er løbende kommunikation og koordinering mellem svømmernes træningsmiljø, deres uddannelsessted, og deres private domæne

Rapporten er udarbejdet Andreas Küttel og Carsten Hvid Larsen fra syddansk universitet. 

Kommenter nyhed