Nyheder om dansk og international svømning

Pingvinen Støvring søger årgangstræner

13. juni 2020, AF Jon Langberg

Pingvinen Støvring søger en årgangstræner til klubben, med ansøgningsfrist hurtigt muligt. Du kan læse mere om jobbet herunder, eller i klubbens jobopslag.

Konkurrenceafdelingen består af ca. 70 svømmere i alderen 10-22 år. Træningen varetages af et dygtigt trænerteam, der har ansvaret for afdelingens hold bestående af: Talent, K3, K2 K1+K1-Flex samt Young Master/ Master. Klubben 1. hold er K1+K1-Flex med ca. 18 svømmere primært med juniorsvømmere og de hurtigste og ældste årgangssvømmere.

Klubånd og fællesskab blandt svømmere og i samarbejde mellem trænerteam, svømmere, forældre og klubbens ledelse prioriteres højt og understøttes gennem afholdelse af fællesarrangementer på tværs af de forskellige hold. Der afholdes årlig flere events bla. Pool Party for 3-12-årige og Rold Skov Open Water, hvor konkurrenceafdelingen har vigtige roller ift. aktiviteter og opgaver.

PINGVINEN er en breddeklub med en målsætning i konkurrence-afdelingen om at tilbyde en kontinuerlig motiverende træning i en mængde og kvalitet som giver svømmerne mulighed for at opnå kvalifikation til nationale mesterskaber, hvis svømmerne selv har ambition om dette. Svømmerne tilbydes deltagelse i stævner som f.eks. Danish International Swim Cup, Aalborg Cup, Park Vendia Cup, Himmerlandsturneringen, Regionsmesterskaber samt VMÅ, VMJ, DMÅ, DMJ ved kvalifikation. Som klub er det ambitionen at vinde Himmerlands-turneringen – hvert år!

PINGVINEN har firdoblet antallet af kvalificerede til DMJ-L og femdoblet antallet til VMJ-L og 10-doblet til DMÅ-L og DMÅ-K, hvilket skyldes de sidste 5 års strategiske fokus på at sikre gode rammer for talentudvikling. Et fokus som skal fastholdes.

DINE OPGAVER
Dine primære opgave er at varetager træningen for klubben 2. hold (K2) og du hjælper selvfølgelig som afløser på de øvrige konkurrencehold, når nødvendigt. Derudover forventes det, at du aktivt er med til at øge kvaliteten i træningen i hele konkurrenceafdelingen og svømmeskolen ved sparring og rådgivning til det øvrige træner- og instruktørteam samt bidrager til bedre integrationen mellem svømmeskolen og konkurrence-afdelingen.

TRÆNING OG STÆVNER
Klubbens K2-hold har 6 - 10 træningspas (10 – 13,5 timer) om ugen med bassin-, Dryland- fordelt som:

  • 2 x morgentræning tirs- og torsdag kl. 06.15-07.30 (er et tilvalg for svømmerne ud fra ambitionsniveau)
  • 4 x aftentræning man, tirs, ons og fredag ca. kl. 18-20
  • 1 x morgentræning søndag kl. 08-10
  • 3 x dryland ifm. bassintræning

Ændringer til ovenstående kan forekomme.

Træningen foregår primært i Støvring Svømmehal (25 m bassin), dog er søndagstræning i Nørresundby Idrætscenter (50 m bassin). Der er stævnedeltagelse gennemsnitlig 1 gang om måneden, dog hyppigere i perioder.

Kommenter nyhed