Nyheder om dansk og international svømning

Pernille Blume melder afbud til Danish Open

9. april 2018, AF Jon Langberg

Årets Danish Open bliver uden Pernille Blume, der grundet et skulderproblem, har meldt afbud til stævnet. Afbuddet kommer ikke til at påvirke Blumes muligheder for at komme til EM Langbane til sommer, da hun af Dansk Svømmeunion har fået en udtagelse.

Pernille Blume fortæller selv om afbuddet:

Jeg har gennem noget tid haft vedvarende skulderproblemer, og trods flere forskellige indsatser er vi ikke lykkedes med at få bugt med det. Jeg har derfor været nødt til at tage endnu et step tilbage i træning og fokuserer nu på at komme helt oven på, så jeg er klar til sommerens mesterskab. Det er virkelig ærgerligt, og jeg ville ønske det kunne være anderledes.

Kommenter nyhed