Nyheder om dansk og international svømning

Optakt til DM for hold

30. marts 2012, AF Thomas Lund

I den kommende weekend svømmes DM for hold, en konkurrence som altid medfører masser af drama, sjove indslag fra holdene og ikke mindst seværdig og hurtig svømning.

De 9 (i år dog kun 8) stærkeste hold kæmper i svømmeligaen. Herudover kæmpes om op/nedrykning i 1.-3.division samt om oprykning fra 4.division.

Bortset fra 4.division svømmes samme program i alle divisionerne. Der er stævnestart klokken 10 og klokken 16 og når samtlige 34 individuelle løb og 6 holdkapper er svømmet handlet det om hvilke hold der har opnået flest FINA point. Ved DM for hold er der normalt 3 nedrykkere og 3 oprykkere mellem hver division, uanset om nedrykkerne har flere point end de som kvalificerer sig til oprykning. Det giver nogle spændende og meget dynamiske dueller da der med 9 hold i hver række næsten altid vil være kamp om såvel oprykning som nedrykning. At der i årets DMH så kun er to nedrykkere fra hver division skyldes at GI40Hermes blev forvist til 4.division og at der dermed mangler et hold i svømmeligaen.

Kampen om at blive dansk mester for hold kan synes afgjort på forhånd da sidste års vindere ESE, fra Esbjerg synes stærkere end sidste år. Den nærmeste udfordrer, VAT, har dog langt fra givet op på forhånd og har alle sine profiler til start og fuldt toppede til hurtig svømning. Måske der også er andre hold der kan blande sig i topkampen. Det synes i hvert fald at blive en meget tæt og uforudsigelig svømmeliga i år. Aalborg, Sigma, Kvik Kastrup og måske Farum synes alle at have mulighed for at tage en medalje.

Hvordan tror du det ender? Husk at du stadig kan nå at være med i DMH konkurrencen på Swimnews - det er ganske gratis. Du finder konkurrencen i højre kolonne på Swimnews.

Du kan følge med hele weekenden på www.livetiming.dk Samtidig plejer pointstillingerne løbende at blive opdateret efter hvert afsnit på www.svoem.dk

Vi vil gerne samle optakter fra klubberne også. Det er dog ikke mange som endnu har benyttet sig af muligheden:

Ufine metoder mod Farum, Hillerød forventer flere point end sidste år, Helsingør skal sammentømre sit hold, Holbæk skal blive i 3.division et år eller to, Silkeborg skal tilbage til 1.division, Frederikssund skal optræde som et samlet hold, Ringsted kan blive 4er hvis de koncentrerede og skarpe, Haderslev vil blive i 3.division med et ungt hold.

(Vi opdaterer listen løbende frem mod lørdag)

Nedenfor kan du se hvor det er muligt at se svømning i weekenden.

Svømmeligaen
Afvikles på Svømmestadion Danmark, Gammel Vardevej 60, 6700 Esbjerg.

Følgende klubber/startfællesskaber deltager:
EliteSvøm Esbjerg 1, VAT-CPH 1 (Vestegnens Aqua Team), Farum, Aalborg, KVIK Kastrup, Køge, Swim Team Midtjylland 1 og Sigma NS 1.

Der svømmes begge dage klokken 10.00 og klokken 16.00.

1. division
Kvalifikation til svømmeligaen finder sted i Jyllingehallen, Planetvej 35, 4040 Jyllinge.

Følgende klubber/startfællesskaber deltager:
Lyngby, AGF 1, STO 10, Gladsaxe, A6, Vest Brøndby, Triton Ballerup, EliteSvøm Esbjerg 2 og Hillerød.

Der svømmes begge dage klokken 10.00 og klokken 16.00.

2. division
Kvalifikation til 1. division finder sted i Helsingør Svømmehal, Borgmester P. Christensens Vej 14, 3000 Helsingør.

Følgende klubber/startfællesskaber deltager:
GTI, Helsingør, Silkeborg, Gentofte 1, Holstebro, USG 1, Hørsholm, Søllerød og Frederikssund.

Der svømmes begge dage klokken 10.00 og klokken 16.00.

3. division
Kvalifikation til 2. division finder sted i Slagelse Svømmehal, Antvorskov Allé 133, 4200 Slagelse.

Følgende klubber/startfællesskaber deltager:
Hvidovre, VAT CPH 2, Ringsted, Haderslev, Triton-Vejle, Viborg 1, Holbæk og Swim Team Vestsjælland.

Der svømmes begge dage klokken 10.00 og klokken 16.00.

4. division
Kvalifikation til 3. division - vest og øst - finder sted i følgende svømmehaller:

4. division – Vest:
Lørdag: Snejbjerghallen, Skolesvinget 3, 7400 Herning.
Søndag: Herning Svømmehal, Brændgårdvej 20, 7400 Herning.

Følgende klubber/startfællesskaber deltager:
Ringe, Swim Team Midtjylland 2, S68 Hjørring, AGF 2, Erritsø, Neptun Randers, Bjerre Herred Svømmeklub, Grindsted, Viborg 2, Triton-Vejle 2, Delta Swim Fredericia, Vordingborg.

Der svømmes lørdag klokken 11.00 og klokken 17.00. Søndag svømmes der klokken 10.00 og klokken 15.00.

4. division – Øst:
Svømmecenter Falster, Kringelborg Allé 7, 4800 Nykøbing F.

Følgende klubber/startfællesskaber deltager:
Swim Team Taastrup, Roskilde, GI40Hermes 1, GI40Hermes 2, LF Swim, Sigma NS 2, Odsherred Svømmeklub, Haslev Svømmeklub, Glostrup Svømmeklub, Nyborg Svømmeklub.

Der svømmes begge dage klokken 10.00 og klokken 15.00.
 

Kommenter nyhed