Nyheder om dansk og international svømning

Optakt til DM for hold

15. december 2016, AF Swimnews.dk

Den kommende weekend afholdes de danske mesterskaber for hold - et officielt DIF mesterskab hvor der kæmpes i svømmeliga samt i 1-4.division. Der svømmes om op/ned rykning til DMH 2017 7-8.10 i samme format som i 2016 - nr 1-3 rykker en række op mens nummer 7-9 rykker en række ned. Der er nedsat en arbejdsgruppe som arbejder med et nyt format for DMH men altså ikke med virkning i 2017.

Svømmeligaen
mødes på Bellahøj Svømmestadion. Der svømmes begge dage klokken 09.30 og klokken 16.00.

Følgende deltager:
Aalborg, AGF, Esbjerg, Farum, Hovedstadens Svømmeklub, KVIK Kastrup, Lyngby, Sigma Swim 1, VAT CPH. 

Der svømmes begge dage klokken 09.30 og klokken 16.00. 

De forsvarende mestre fra Aalborg ser ud til at få hård kamp fra Kvik og Sigma. Aalborg har haft et stærkt kollektiv som væremærke de seneste holdmesterskaber. Med afgangen af et par profiler ser det ud til at kampen i svømmeligaen kan blive utroligt tæt med Kvik Kastrup som har svømmet stærkt det meste af efteråret og Sigma med VKM 4eren Anton Ipsen i spidsen. Svømmeligaen krydres blandt andet med danmarks stærkeste herrehold fra Farum, som vil give seværdig svømning omend de formodentlig skal slås om de nederste placeringer. 

1. division
finder sted i Horsens Svømmehal. Horsens viser stævnet live via youtube. Der svømmes begge dage klokken 09.30 og klokken 16.00.

Følgende deltager:

Gentofte, Gladsaxe IF, Herlev, Horsens 1, Køge, Silkeborg, Triton Ballerup 1, Sigma Swim 2, Swim Team Odense.

Gladsaxe med OL guldvinder Pernille Blume i spidsen må forventes at rive 1.division midt over sammen med Triton Ballerup med VKM deltager Frans Johannesen i spidsen for et stærkt kollektiv som må være snævre favoritter til at vinde divisionen. 

2. division
finder sted i Viborg Svømmehal. Der svømmes lørdag klokken 10.00 og klokken 17.00. Søndag klokken 09.30 og 16.30. 

Følgende deltager:
Helsingør, Holstebro, Hvidovre, Slagelse, USG, Vest Brøndby, Vejle 1, Viborg 1, GTI.

2.division vil byde på et voldsomt topniveau fra svømmere med hovedsagelig svensk pas. Både Helsingør og Hvidovre kan byde på nogle af de bedste svenske svømmere.

Du kan se en liste over udlændinge med starttilladelse her.

Af den fremgår det at Helsingør har svømmere som Jonas Holmström, Joline Höstman og Christoffer Carlsen (f.eks. 47.3 på 100 fri) til rådighed.

Hvidovre har den vel nok mest alsidige svenske OL svømmer, Simon Sjödin, til rådighed (1.54 på 200 IM) sammen med 6 andre svenske svømmere - herunder Mathias Carlsson (3.46 400 fri, 1.54 200 ryg). 

Om de alle står klar på skamlen i Viborg vil vise sig - der er i hvert fald chance for topsvømning i 2.division hvor de to forstærkede mandskaber selvsagt må være favoritter selvom også stærke Vejle med Verdensmester Jeanette Ottesen er med i divisionen. 

3. division
finder sted i Nyborg Idrætscenter. Der svømmes begge dage klokken 10.00 og klokken 16.00.

Følgende deltager:
Helsinge, Holbæk, Hørsholm, Kalundborg, Nyborg, Odder, Roskilde, Triton Ballerup 2, Aarhus Swim.

I 3.division kan der også leveres nationalt og internationalt topniveau. I rækken findes Holbæk med verdensrekordholder Rikke Møller Pedersen, VKM svømmer Sarah Bro samt Mathias Rysgaard. De må være favoritter til at vinde 3.division mens Aarhus Swim, Nyborg og Tritons 2.hold må være med fremme. 

4. division
finder sted i Midtfyns Fritidscenter, Ringe.

Følgende deltager:
Delta Swim Fredericia, Durup, Erritsø, Frem Odense, Haderslev, Hillerød 1, Hillerød 2, Horsens 2, Ringe, Søllerød, Vejle 2, Viborg 2, Swim Team Midtjylland.

4.division er rykket sammen til et stævne frem for normalt et i øst og et i vest. 

Du kan følge pointstillingen i de forskellige divisioner her

Resultaterne for hvert enkelt stævne kan findes via www.livetiming.dk

Listen over startberettigelse kan finder her

Kommenter nyhed