Nyheder om dansk og international svømning

Opsummering på EM på kortbane

9. december 2019, AF Thomas Lund

5 dages skarp konkurrence i bassinet i Glasgow er slut og det er tid til at gøre resultaterne op for de forskellige nationer og rette blikket fremad mod langbanesæsonen og de olympiske lege i Tokyo. 

Det blev til i alt 5 danske medaljer - 4 nordiske rekorder og 8 danske seniorrekorder og der blev sat 3 danske juniorrekorder. 

22 starter medførte en personlig rekord mens 36 ikke gjorde. 

Af de personlige rekorder blev den største forbedring lavet af Tobias Bjerg med sin nye nordiske rekord på 50 bryst. Næststørste forbedring var Clara-Rybak Andersen med sin nye danske juniorrekord på 50 bryst 31.40, mens 3. største forbedring også tilfaldt en ny dansk juniorrekord, nemlig Rasmus Nickelsens 22.98 på 50 butterfly. 

Regitze Gaard var med 3 nye personlige rekorder i 3 løb den svømmer der leverede flest personlige rekorder. Herefter følger Tobias Bjerg (AGF), Mathilde Schrøder (Berns) og Mikkel Gadgaard (Esbjerg) med 2 personlige rekorder i 2 løb. Mange danske svømmere der kan tage tilfredse hjem på juleferie. 

Det næste store internationale stævne er allerede om 2 uger hvor finalen i ISL løber af stablen d. 20 og 21 december i Las Vegas. Her har vi Anton Ipsen og Jeanette Ottesen til start. Det sendes live på eurosport forventligt fra kl. 23-01 (tidspunkt ikke endeligt bekræftet).  

 

Kommenter nyhed