Nyheder om dansk og international svømning

Opsamling på danske resultater ved Edinburgh International

13. marts 2016, AF Jon Langberg

Danmark er repræsenteret ved Edinburgh International 2016 med en række af svømmere fra Olympic Hopefuls samt Aalborg og Farum Svømmeklub. Du finder et link til alle resultaterne under nyheden, og kan læse om de mest bemærkelsesværdige danske og internationale resultater underunder.

Mie Ø. Nielsen har haft en rigtig god weekend, med en sejr på 100 ryg i en flot tid på 59.16 - kun 0.32 fra hendes nordiske rekord. 100 Ryg var samtidigt den bedste kvindelige præstation ved stævnet, og rækker til en 2. plads på dette års verdensrangliste. Mie svømmede desuden 50 fri og 50 ryg, hvor hun bliver registreret for en sejr på 50 ryg med 28.39 (efter 28.09 indledende) og en andenplads på 50 fri med 25.85 (25.58 indledende).

Fælles for alle 50 meter løb i Edinburgh er at de bliver svømmet som udskilningsløb, og man kan derfor ikke lægge for meget i tiderne fra finalerne, da der jo naturligvis går taktik i den. Mie taber 50 fri til den forsvarende olympiske mester Kromowidjojo. Endeligt var Mie til start på 100 fri, hvor hun dog nøjedes med det indledende løb, som hun svømmede på 55.34.

Viktor B. Bromer tog en sikker sejr på 200 fly med 1.57.64, en andenplads på 100 fly med 53.58, en 5. plads på 400 im med 4.34.68 samt en 18. plads på 400 fri med 4.09.73.

Daniel Skaaning viste endnu engang at han er godt igang med forberedelserne til Danish Open med 1.49.61 på 200 fri. Derudover svømmede han 400 fri på 3.57.50.

Pál Joensen​ vandt 1.500 fri med tiden 15.07.76, og svømmede 400 fri i 3.55.03.

Line Jørgensen Bruun svømmede sig til personlige rekorder på både 200 fri i 2.01.92 og 200 im i 2.19.70, derudover svømmede hun 400 fri i 4.18.87.

Internationalt er det værd at bemærke at Ranomi Kromowidjojo svømmede 53.31 på 100 fri, Adam Peaty tilbagelagde 100 bryst i 59.55, Ruta Meilutyte svømmede 1.05.82 på 100 bryst og Ben Proud fik 21.77 på 50 fri samt 48.52 på 100 fri, 

Som nævnt tidligere var både Farum, Aalborg og flere landsholdssvømmere i aktion - du finder alle resultater ved at følge linket herunder.

Relaterede nyheder
Kommenter nyhed