Nyheder om dansk og international svømning

OL-chef: Vaccine er nøglen til OL-afholdelse næste år

22. juli 2020, AF Jon Langberg

Præsidenten for arrangørkomitéen for næste års Olympiske Lege i Tokyo, Yoshiro Mori, har fortalt til japansk TV at næste års lege kun bliver en realitet hvis der findes en vaccine eller et lægemiddel mod Covid-19:

Første punkt er helt specifikt, om der er udviklet en vaccine eller et lægemiddel.

Hvis tingene fortsætter som nu, kan vi ikke afholde OL, men lad det være et hypotetisk scenarie

Han fortæller derudover, at et OL uden tilskuere ikke er et alternativ man arbejder med.

Generelt er stemningen i Japan ikke positiv omkring næste års lege - i en ny undersøgelse af Kyodo News, ønskede kun 23,9% af de adspurgte japanere at OL bliver afholdt som planlagt. Over 70% af de adspurgte går ind for en yderligere udsættelse, eller en decideret aflysning. 

Kommenter nyhed