Nyheder om dansk og international svømning

Nyborg Svømmeklub søger cheftræner

12. februar 2018, AF Jon Langberg

Nyborg Svømmeklub har netop annonceret at man leder efter en ny cheftræner til klubben. Du kan læse mere herunder, og endnu mere i klubbens jobopslag.

Vi en af Nyborgs største foreninger med ca. 1.100 medlemmer, hvoraf ca. 100 af dem er svømmere i konkurrenceafdelingen.

Du er cheftræneren der vil prøve kræfter med den lidt dobbelte rolle; at være cheftræner, men også at lede vores konkurrenceafdeling.

Du har selvfølgelig opbakning i bestyrelsen samt i vores konkurrenceudvalg, men du har også vores svømmeskoleleder samt de øvrige trænere i konkurrenceafdelingen at sparre med i det daglige.

Det vi kan tilbyde dig, er et alsidigt job der både består af at være primær træner for vores A-hold, men også at holde den røde tråd gennem vores konkurrenceafdeling, herunder sikre korrekt og kompetent oprykning af svømmere, uddannelse af trænere mv. samt planlægning af træning og aktiviteter.

Vores konkurrenceafdeling består af i alt syv hold, i pyramidestruktur, med A-hold, B-hold, to C-hold tre talenthold samt vores hybridhold, K-hajer – og du er træneren der skal føre vores A-hold videre mod endnu flere danske mesterskaber og internationale stævner.

Vi er samtidig en klub i ret god, positiv udvikling. Siden 2011 er vores medlemstal steget med ca. 400 – og medlemstilgangen ser ud til at fortsætte.

Kommenter nyhed