Nyheder om dansk og international svømning

Nyborg Svømmeklub ansætter Morten Henriksen som ny cheftræner

2. juli 2018, AF Jon Langberg

Nyborg Svømmeklub har netop offentliggjort at de har ansat Morten Henriksen som ny cheftræner i klubben.

Morten kommer fra en stilling som cheftræner i Slagelse Svømmeklub - en stilling han har haft i 10 år. Du kan læse mere i nedenstående pressemeddelelse:

Nyborg Svømmeklub er stolte af at kunne præsentere Morten Henriksen som cheftræner pr. 1. oktober 2018.

Morten Henriksen har de seneste 10 år besiddet en tilsvarende stilling i Slagelse Svømmeklub og har tidligere været involveret i en række andre danske klubber samt alle niveauer af landsholdet og trænet svømmere op til OL-niveau.

”Jeg ser frem til en spændende tid, hvor K-afdelingen skal løftes helt generelt, men i lige så høj grad at give de bedste svømmere i klubben et boost fremad i deres karriere. Første opgave bliver, i samarbejde med bestyrelsen, at få finpudset klubbens målsætning og prioriteter”
– Morten Henriksen

”Morten passer perfekt ind på profilen som cheftræner i Nyborg Svømmeklub, hvorfor vi også er meget glade for at have ham med ombord og vi ser frem til et fantastisk samarbejde”
– Lene Høybye, formand Nyborg Svømmeklub

Nyhed kommer kun få dage efter at Nyborg offentliggjorde at de er blevet enige med Martin Bjerg Jørgensen om at opsige samarbejdet, efter den kontraktmæssige prøveperiode.

Kommenter nyhed