Nyheder om dansk og international svømning

Nikolaj Skovmose og Neus Gonzalez ansat i KVIK Kastrup

13. juli 2017, AF Jon Langberg

KVIK Kastrup har netop offentliggjort at man har ansat to nye fuldtidstrænere. Nikolaj Skovmose er ansat som ny ansvarlig juniortræner, mens Neus Gonzalez bliver ansvarlig træner for klubbens K3 hold.

To nye fuldtidstrænere på vej til KVIK Kastrup

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle at KVIK I forbindelse med den kommende sæson, stiller med to nye fuldtidsansatte trænere. I vores fortsatte forsøg på at udvikle KVIK konkurrenceafdeling, talentudvikling og elitesatsning har KVIK netop ansat to nye fuldtidsansatte trænere i konkurrenceafdelingen:

Vi har benyttet os af den mulighed der er opstået efter elitetræner Sebastian Margo-Varga flytter til Poseidon – Sverige som cheftræner, til et forstærket fokus på talentudviklingen og vores juniorer, ved at  ansætte en ny ansvarlig juniortræner: Nikolaj Skovmose og ny ansvarlig K3-holds træner Neus Gonzales

Øverste sportslige ansvarlige, ansvarlig for alle trænerne i KVIK og ansvarlig K1 træner er fortsat Cheftræner NIels-Jørgen Jørgensen. Årgansansvarlig og K2 ansvarlig træner er fortsat  Niklas Brix Laursen.

Nikolaj Skovmose

Nikolaj Skovmose kommer fra en stilling som Cheftræner i Holstebro svømmeklub. Han har, i en flot trænerkarriere, senest haft 2 svømmere med til EJM. Nikolaj bliver som skrevet ansvarlig juniortræner og skal, udover at sikre og udvikle KVIK’s junior satsning, sørge for at vores bedste juniorsvømmere klarer sig international herunder deltagelse til EJM.

Nikolaj har en fantastisk energi, elsker svømning og store ambitioner for sig selv og KVIK’s svømmere.

Nikolaj starter officielt 1/9-2017 men deltager i opstartsmøder og trænerseminar i slutningen af august.

Neus Gonzales

Efter 3 år som årgangstræner i Sigma Swim, er det lykkedes os at få den tidligere konkurrencesvømmer Neus Gonzales Crivillers til KVIK Kastrup som ansvarlig fuldtidstræner for det nye K3 hold. Som hendes navn afslører er Neus oprindeligt fra de sydlige dele af EU – Spanien eller hvis man kommer fra Barcelona – Catalonien. Hun er, udover at være træner, også lærer men vil være fuldtidstræner på det nye K3. Hun taler dansk og må kun sjældent springe over i engelsk.

Neus er en fantastisk person, der elsker svømning og vil være et frisk og dygtigt pust til vores stærke fuldtids svømmetræner team og ikke mindst vores svømmere i konkurrenceafdelingen.

Ønske yderlige oplysninger kan du kontakte Cheftræner Niels Jørgen Jørgensen på 22 15 53 15 / njj@kvikkastrup.dk eller Leder af eliteafdelingen Stig Härstedt på 20 73 92 75 / stig@harstedt.dk

Konkurenceafdelingen

KVIK Kastrup

Kommenter nyhed