Nyheder om dansk og international svømning

Niels Jørgen Jørgensen retur til KVIK

4. juni 2019, AF Peter Lund Hansen

KVIK Kastrup har offentliggjort følgende på deres hjemmeside:

et er med stor glæde, at svømmeklubben KVIK atter kan byde én af klubbens mest succesfulde trænere igennem tiderne, Niels Jørgen Jørgensen, velkommen tilbage.

Som bekendt forlod Niels-Jørgen KVIK midt i indeværende sæson og drog til Stavanger i Norge.
Niels Jørgens afgang afstedkom et meget stort hul i KVIK’s organisation, og det gav stof til eftertanke for både ledere i eliteafdelingen og i bestyrelsen.

Ved Niels Jørgen Jørgensens afgang havde der i gennem længere tid været arbejdet på at optimere klubbens struktur politisk som administrativt, primært for at øge gennemsigtigheden og for at sørge for at ledelsen kunne være til stede i forbindelse med det daglige arbejde i klubben.

Det er fortsat svømmeklubben KVIK’s mål at være blandt de bedste klubber i landet, for at kunne leve op til den målsætning har økonomien vist sig at være for svag, og bestyrelsen har derfor besluttet at tilføre afdelingen flere midler.

Jan Urban Hansen udtaler: ” Jeg gav Niels Jørgen et kompas ved hans afskedsreception, med ordene -” så ved jeg du kan finde hjem igen!” – i det var underforstået, at jeg allerede på det tidspunkt overvejede hvordan jeg skulle finde en vej til at overtale ham til en ny aftale. Det er netop lykkedes i denne sidste del af foråret, og det er derfor en stor glæde at kunne ønske Niels Jørgen velkommen hjem”

Med Niels Jørgen Jørgensens ansættelse er svømmeklubben KVIK på vej med et helt nyt setup for de kommende sæsoner. Det er udover cheftrænerstillingen besluttet at etablere en talentudviklerstilling, besættelsen af denne og andre stillinger vil løbende blive offentliggjort.

Niels Jørgen Jørgensen udtaler:” “Det bliver både spændende og dejligt at starte i KVIK igen efter sommerferien. Jeg har fået god erfaring, viden og kompetencer gennem det seneste halve år hvor jeg har arbejdet i Stavanger. Det har været både lærerigt og udfordrende men nu glæder jeg mig til at komme tilbage til KVIK og tættere på min familie igen.
De tanker og fokusområder som klubben har valgt at styrke har haft stor betydning for mit valg og jeg har en stærk tro på, at vi i fællesskab kan udvikle os og blive endnu stærkere, både med vores talentudvikling og elitesatsning ”

Svømmeklubben KVIK er utroligt glade for at kunne byde Niels-Jørgen Jørgensen velkommen tilbage, vi glæder os til at kunne fortsætte samarbejdet .

På svømmeklubben KVIK’s vegne
Jens Jakobsen
Eliteleder

Kommenter nyhed