Nyheder om dansk og international svømning

NC states danskere svømmer conference mesterskab

1. marts 2017, AF Thomas Lund

Mens der i Danmark er gang i forberedelserne til Danish Open svømmes der stærkt i USA. 

Det amerikanske college system svømmer såkaldte conferencemesterskaber som har kørt hen over de seneste uger og de sidste er igang med at blive afgjort. Senere mødes de hurtigste collegesvømmere så til NCAA mesterskaberne som er sæsonens absolutte højdepunkt i college systemet. Stævnerne svømmes på Yards.

De tre danske profiler på NC state, Anton Ipsen, Søren Dahl og Andreas Schiellerup er bærende kræfter på et meget stærkt NC State hold, som regnes blandt de absolut stærkeste hold på tværs af alle colleges i USA. Deres ACC conference mesterskab er halvvejs i det 4 dage lange mesterskab.

Anton vandt 500 cr. i en tæt duel i tiden 4.11.92 - til sammenligning er den hurtigste tid nogensinde Peter Vanderkaay med 4.08.54. 

Søren har fået en flyvende start på stævnet og svømmede fly på NC States vindende hold på 4x50 HM (20.40) og var ganske kort tid efter hurtigste mand på 4x200 cr. på tværs af alle hold med 1.31.70 med flyvende start. Søren bliver desuden nr. 3 i finalen på 200 IM med 1.42.26. Yards og meter er ikke nemme at sammenligne ligesom lang- og kortbane meter heller ikke konverteres ens for alle svømmere, men et bud tiden på kortbane meter kan være omkring 1.53.5 

Andreas svømmer næstbedste tid i indledende på 50 fri - kun overgået af holdkammerat og OL guldvinder Ryan Held (4x100 fri). I finalen bliver Andreas 7. i 19.45 - 7/100 fra 2.pladsen. Andreas er også med på det vindende hold på 4x50 fri hvor han svømmer 19.17 på sidste skifte. 

Du kan følge stævnets to sidste dage her

Du kan også med fordel finde NC state på facebook - der ligger deres løb med liveoptagelse.

(billedet er fra sidste års sejr ved ACC champs - en sejr i igen i 2017 synes stensikker)

Kommenter nyhed