Nyheder om dansk og international svømning

MK31 ansætter Sebastian Ovesen og Stefan Corlin

18. august 2020, AF Swimnews.dk

MK31 har netop offentliggjort at man har ansat Sebastian Ovesen og Stefan Corlin som trænere. Du kan læse meget mere i klubbens skrivelse herunder:

Svømmeklubben MK31 ansætter Sebastian Ovesen og Stefan Corlin

Svømmeklubben MK31 har netop fået trænerteamet til det nye elitehold på plads. Således tiltræder Sebastian Ovesen og Stefan Corlin som en del af trænerteamet på klubbens bedste hold og vil assistere Cheftræner, Pernille Juel, og Elitechef, Anders Juel, til den daglige træning.

Sebastian Ovesen er tidligere elitesvømmer med personlig erfaring på seniorlandsholdet og har deltaget ved bl.a. VM på kortbane i 2016. Derudover har Sebastian trænereerfaring fra KVIK Kastrup i den seneste sæson. Sebastian er startet pr. 1/8.

”Sebastian er en rigtig spændende tilføjelse til vores nye set up i Svømmeklubben MK31. Sebastian kommer til os med en masse erfaring som svømmer på højt nationalt og internationalt plan, og det vil vi kunne drage rigtig meget nytte af på holdet. I og med Sebastian også har erfaring med at stå på kanten som træner efterfølgende hans egen svømmekarriere har han det allerede naturligt at kunne formidle og kommunikere hans viden videre til vores svømmere. Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Sebastian”, fortæller Cheftræner Pernille Juel.

Stefan Corlin kommer til Svømmeklubben MK31 med en masse trænererfaring og viden. Stefan er tidligere cheftræner i Gladsaxe Svømmeklub, assistenttræner i KVIK Kastrup, talentudvikler i GTI m.m. Han har bl.a. også en række træner- og sportslige uddannelser med i bagagen, og vil derfor kunne bidrage konstruktivt til deres nye set up i MK31. Stefan tiltræder pr. 1/9.

”Stefan har en masse kompetencer i form af div. trænerjobs, men også via hans mangeårige arbejde som lærer. Stefan ved hvad der skal til for at nå til tops i Dansk Svømning, men han ved også hvad det vil sige at arbejde med unge mennesker i en rivende udvikling i deres liv, og det er klart et af vores store fokuspunkter at arbejde med det hele menneske i stedet for kun på svømmeren i vores medlemmer. Jeg ser frem til et spændende samarbejde og en masse konstruktive og lærende samtale med Stefan på kanten.” fortæller Elitechef Anders Juel.

Med venlig hilsen

Tommy Jensen

Bestyrelsesformand

Svømmeklubben MK31

Kommenter nyhed