Nyheder om dansk og international svømning

Michael Bohl: Park Tae-Hwan er bedre end nogensinde

22. april 2012, AF Jon Langberg

Koreanske Park Tae-Hwan, der vandt guld på 400 fri samt sølv på 200 fri ved OL i Beijing, svømmede sig roligt til en sejr på 200 fri ved Dong-A Swimming Championships med tiden 1.46.09.

Hans asiatiske rekord på 1.44.80 blev sat i 2010, og selvom tiden tiden er et stykke herfra, gav hans split ved sidste vending på 1.18.98 alligvel et godt hint om hvilken type fart han tager med sig til London.

Lokale reportere fortæller at Park satte farten markant ned de sidste 10m, efter testen af farten var på plads. Parks australske træner, Michael Bohl, fortalte til de lokale medier at Park er meget fokuseret på træningen, og har gennemført adskillige månederes træning uden nogen afbræk, og at Korea skal se frem til en hurtig 200 og 400m.

Parks sponsor, SK Telecom, er blevet citeret for at sige at Park svømmede 1.40 på 200 fri til træning - Mon dog ikke at det var en broken, altså et opdelt løb med pauser undervejs.

Park fortæller selv om presset fra hjemlandets fans:

I'm doing my best to meet the expectations of Koreans. I will live up to their expectations at the Olympics.

Kommenter nyhed