Nyheder om dansk og international svømning

Marc Kræmer ny cheftræner i Kolding Svømmeklub

15. maj 2018, AF Lasse K. Hansen

Kolding Svømmeklub har på Facebook annonceret at Marc Kræmer bliver ny cheftræner i Kolding Svømmeklub efter sommerferien.

Læs hele pressemeddelsen nedenfor.

Ansættelse af ny Cheftræner i Kolding svømmeklub

Vi har pr 1. aug. 2018 ansat Marc Kræmer som cheftræner i Kolding Svømmeklub.

Marc har de sidste 3 år udfordret den norske svømmekultur og er nu klar til at vende tilbage til den danske.

Marc er uddannet bachelor i idræt fra Aalborg Universitet, hvor han har tilegnet sig viden om, og brugen af, idrætspsykologi, coaching, træningsfysiologi, motivation til vedvarende fysisk aktivitet, præstationsoptimering og testning.

Derudover er uddannet diplomtræner ved DIF og Dansk svømmeunion + han har taget stort set alle de svømmetekniske moduler der findes i DK.

Marc skriver selv ”Jeg tror jeg har de færdigheder og evner og glæde ved coaching af svømmere og træner, der skal til for at tjene Kolding Svømmeklubs behov både nu og i de kommende sæsoner”.

Marc er 30 år gammel og vil hurtigst muligt finde en lejlighed i Kolding.

K-udvalgsformanden er i dialog med flere trænere og vi arbejder på højtryk, nu med Marc, på at få sat et rigtig godt trænerteam til den nye sæson.

Inden Marc drog til Norge har han været i følgende klubber:
2014 Cheftræner Swim Team Neptun 
2013 Cheftræner Assistent Holbæk Svømme Klub 
2009 - 2013 Cheftræner IF Jarl Arden - Svømning 
2008 - 2010 Konkurrencetræner i Aalborg Svømmeklub 
2006 Instruktør/Træner i Støvring Svømmeklub Pingvinen 
2003 - 2005 Instruktør i Hobro Svømmeklub 
2001 - 2003 Hjælpe instruktør i Aars Svømmeklub

Vi glæder os til samarbejdet

Med venlig hilsen
Kolding svømmeklub

Kommenter nyhed