Nyheder om dansk og international svømning

Maarten v.d. Weijden svømmer 26 millioner ind til kræftbekæmpelse

29. august 2018, AF Peter Lund Hansen

Under OL i 2008 vandt hollandske Maarten v.d. Weijden guld i åbenvandssvømning. Samme år blev han hyldet som årets sportsnavn i Holland - foran bl.a. flere prominente fodboldspillere og svømmere. Til historien skal det tilføjes at v.d. Weijden har været ramt af leukæmi sygdom fra 2001 til 2003 som han heldigvis vandt.

V.D. Weijden havde sat sig for at svømme den 200km. lange rute Elfstedetocht, som er en kanal i det nordlige Holland. Der afholdes normalt skøjteløb om vinteren på kanalen. Weijden havde været ude og finde en masse sponsorer for at indsamle penge til kampen mod kræft. Planen var at sponsorene skulle svømme med Weijden i kort tid af gangen - sådan blev det dog ikke da vandet var for bakteriefyldt til uøvede svømmere.

Efter 55 timer og 163km. i vandet blev V.D. Weijden dog stoppet af lægerne og taget ud af forsøget - kun 37km. før mål. Det viste sig dog at være den rigtige beslutning, da Weijden både var ekstremt udmattet, saltbalancen var ødelagt og han samtidig ikke var i stand til at indtage medicin.

På trods af at forsøget ikke blev helt fuldført er alle donantioner dog alligevel tikket ind. Efter forsøget og omtalen af samme, er der blevet doneret yderligere 6 millioner til projektet og totalen af midler fra forsøget, øretmærket til kræftforskning, løber op i 32 millioner kr.

Hvis man har interesse i at se hvordan et par meget blødgjorte fødder ser ud efter 55 timer i vand - så tag et kig på Weijdens Instragram profil.

Kommenter nyhed