Nyheder om dansk og international svømning

Lyngby ansætter Erik Gustavsson som elitetræner

22. juni 2018, AF Jon Langberg

Lyngby Svømmeklub har netop ansat Erik Gustavsson som ny elitetræner i klubben. Læs mere i klubbens skrivelse herunder:

Lyngby Svømmeklub ansætter ny elitetræner

Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere ES1' nye Elitetræner.

Han hedder Erik Gustavsson og er i eftermiddag blevet præsenteret for holdet. Erik er 30 år gammel og har de seneste 10 år været træner i Sverige, hvor han både har været med til at bringe klubber frem i den bedste del af svensk svømning og har arbejdet med svømmere på internationalt niveau.

Erik starter i Lyngby Svømmeklub 1. august, hvor han indtræder som elitetræner med ansvar for den daglige træning af klubbens bedste svømmere og den sportlige line i klubben.

Vi ser frem til samarbejdet med Erik, og håber at I alle vil være med til at give Erik en god start i LSK.

God sommer til alle.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

På billede: LSK formand Claus Stenholt, Elitetræner Erik Gustavsson og Klubmanager Mads Claussen

Kommenter nyhed