Nyheder om dansk og international svømning

Laszlo Csehs sidste farvel

18. oktober 2021, AF Lasse K. Hansen

Som tidligere skrevet har 35 årige Laszlo Cseh indstillet sin karriere.
Hans sidste løb blev svømmet efter finalen ved FINA World Cup, da stævnet var i hjembyen Budapest.

Afslutningen på en over 20 år lang karriere med 71 medaljer ved OL, VM og EM blev markeret med en 100 IM.
Fly skulle have været svømmet af konkurrenten Chad Le Clos, men grundet en skade blev den i stedet svømmet af landsholdskammeraten Peter Bernek.
Ryg blev svømmet mod Sandor Wladar, formanden af det ungarske svømmeforbund og olympisk mester på 200 ryg i 1980.
Bryst var imod 84 årige Miklso Kissz, som var Csehs træner i hans tidlige år.
Den sidste bane blev gennemført sammen med hele det ungarske landshold, hvor blandt andet Kristof Milak og Katinka Hosszu var med.

Kommenter nyhed