
Lars Simonsen svømmer Danmark Rundt - 1300 km.
Da Lars Simonsen bestemte sig for at svømme Danmark rundt, kunne han knap svømme 50 meter. Nu har han begivet sig ud på den 1.300 km. lange tur rundt om Danmark. Det er første gang der er nogen der forsøger den bedrift.
Simonsen der tidligere har stillet sig selv flere vilde udfordringer, bl.a. København til Istanbul i Kajak som tog 1 1/2 år, er 42-år og far til to. Han og familien har også sejlet 2000km. i kano på Yukonfolden mellem Canada og Alaska.
Det er vildt. Det er det også for mig, selv om jeg efterhånden har udfordret mig selv en del gange. Jeg lever i høj grad på at gøre det umulige, og netop det driver mig frem. Jeg synes det er fedt at teste grænserne på den her måde, men det kræver også, at man deler det hele op i små bidder.
At svømme optimalt er svært. Jeg vil tro, at svømning er 70 procent teknik. Faktisk vil jeg sige, at man kan nørde et optimalt svømmetag så meget, at der er ti punkter, man skal være opmærksom på, hvis det skal være perfekt.
Lars Simonsen.
Turen er planlagt til mellem 3 og 4 måneder og undervejs er hans mor, Ilse, med i kajak. Der er pakket et telt som de bor i på turen rundt om Danmark. Den planlagte rute går nord om Jylland, og er cirka 1300 kilometer lang, inden de ender ved målet i Flensborg Fjord.
Du kan følge Lars tur på www.lifeisgoodfollowus.com hvor der bl.a. er livetracking af turen.
Held og lykke med forsøget skal der lyde til Lars her fra SwimNews!