Nyheder om dansk og international svømning

KVIK Kastrup søger klubchef

16. august 2019, AF Jon Langberg

KVIK Kastrup søger en klubchef. Du kan læse mere om jobbet herunder, eller i klubbens jobopslag.

Klubchef til Svømmeklubben

KVIK Har du lyst til at være med til at videreudvikle vores klub samt sikre en fælles retning for klubbens store og engagerede ”familie” af medlemmer, ansatte og frivillige? Kan du bevæge dig ubesværet mellem strategiske opgaver og daglig drift, samtidig med, at du er en nærværende leder og sparringspartner for klubbens mange ansatte? Så er det dig, vi leder efter.

Svømmeklubben KVIK blev dannet i 1933, og har i dag mere end 2.700 medlemmer. Klubbens aktiviteter omfatter svømning, vandpolo og triatlon. Svømmeafdelingen rummer flest medlemmer, der fordeler sig på en svømmeskole, konkurrence, en medleyafdeling og et masters-hold. Derudover er klubben vært for en række årlige stævner og events på tværs af de tre.

Klubben er gennem de sidste år vokset kraftigt, og vi har derfor brug for en dedikeret klubchef, der kan være med til at professionalisere og løfte klubben yderligere. I den nyoprettede stilling som klubchef vil du referere til klubbens bestyrelse, der består af 5 medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer. 

Kommenter nyhed