Nyheder om dansk og international svømning

KVIK Kastrup søger dygtige undervisere

22. august 2017, AF Jon Langberg

KVIK Kastrup søger dygtige undervisere til klubben. Du kan læse mere om jobbet herunder, eller i klubbens jobopslag.

Svømmeklubben KVIK Kastrup søger dygtige undervisere I Svømmeklubben KVIK Kastrup vil vi levere en nærværende undervisning af højeste kvalitet. Vi udvider løbende med nye holdtyper og flere typer arrangementer, og vi har brug for flere gode kræfter til at være med på holdet. Vi står nu og mangler et par stykker i både svømmeskolen og babyafdelingen, primært eftermiddag og weekend.

I KVIK arbejder vi seriøst med kvaliteten i vores undervisning, med kollegaskabet og på at give plads og mulighed for at prøve nye ting af i bassinerne. Vi laver sammen med dig en flerårig udviklingsplan for holdtyper og både intern og ekstern uddannelse.

Vi søger nu flere dygtige undervisere til at styrke vores udvikling, samt etablere nye hold. Dine arbejdsopgaver kan eksempelvis være følgende;

  • Undervisning på hold, børn i alderen 5-10 år, i svømmeskolen.
  • Undervisning i vores ungdomsafdeling, børn i alderen 10-16 år.
  • Undervisning i babyafdelingen.
  • Regelmæssig kollegial sparring på faste teams.

Vi forventer at du er drevet af at være sammen med mennesker, at du er åben for nye input og bidrager aktivt med egne erfaringer. Du kan sådan set både være ung og måske tidligere selv have svømmet eller dyrket anden vandaktivitet, eller du kan være ældre og have en stor dygtighed indenfor undervisning eller kropslig udfoldelse. Uanset din baggrund vil du indgå i et fællesskab af dygtige undervisere der sætter fagligheden og nærværet højt i undervisningen.

Vores bassiner ligger i Kastrup og størstedelen af din arbejdstid vil være her. Vi søger flere undervisere og vil forsøge at tilpasse opgaverne og tidsrammen til de enkelte undervisere. Det skal understreges at det må betragtes som studiejob eller noget man vil fordi det er sjovt, med den primære arbejdstid aften og/eller weekend. Aflønning efter kvalifikationer.

Spørgsmål og ansøgning til stillingerne rettes til Morten Willer – Leder af Svømmeskolen. Ansøgning bedes suppleret af CV og sendt på mail til MW@KVIKKastrup.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Kommenter nyhed