Nyheder om dansk og international svømning

Kosuke Kitajima godt på vej mod London: 58.90

4. april 2012, AF Jon Langberg

Den dobbelte olympiske mester på 100 og 200 bryst, japanske Kosuke Kitajima, har ved de igangværende olympiske udtagelsesmesterskaber i Japan vist at formen sidder lige i skabet.

Kitajima svømmede 100 bryst på 58.90 - En ny japansk og asiatisk rekord. Tiden er kun blevet overgået af Alexander Dale Oen uden en plastikdragt, da han blev verdensmester i sommers med 58.71 i Shanghai.

Tiden er samtidigt hurtigere end Kitajima svømmede i den olympiske finale i 2008, hvor han sikrede sig sin anden guldmedalje på distancen i træk. Han har i 2012 muligheden for, sammen med Michael Phelps, at blive den første mandlige svømmer til at vinde den samme distance ved tre olympiske lege i træk.

Se video af Kitajimas løb her:

Kommenter nyhed