Nyheder om dansk og international svømning

Kistorp med i sejr på 1.dagen ved Ivy League conference

27. februar 2020, AF Thomas Lund

For anden weekend i træk afholdes der conferencemesterskaber i det amerikanske college system. Det er en slags optakt til de kommende NCAA mesterskaber, men for mindre universiteter også sæsonens helt store mål. Det handler om hvilket universitetshold der kan lave flest placeringspoint og dermed løbe med titlen. 

Lyngbys Jonas Kistorp svømmer for Columbia i Ivy League - en række som navnet lidt afslører også indeholder mandskaber fra f.eks. Harvard, Yale og Princeton. 

1.dagen ved conference byder traditionen tro på 2 holdkapper med direkte finale - 4x50 HM og 4x200 fri - i de individuelle løb de kommende 3 dage er der indledende og finaler. Alt foregår på Yards. 

Jonas var med på det vindende hold for Columbia på 4x50 HM hvor han svømmede flyturen på 20.54, som kun blev overgået af Tyrkiske Umit Gures iblandt de øvrige hold. En stor sejr for Columbia der ikke regnes blandt favoritterne til at blande sig om den samlede sejr. 

Swimnews hører meget gerne fra/om andre danskere der deltager ved conference eller deres skolers øvrige topningsstævner i disse uger. 

Kommenter nyhed