Nyheder om dansk og international svømning

Kirsten Detlef ny cheftræner i DeltaSwim

24. august 2017, AF Lasse K. Hansen

Vejle Svømmeklub har offentliggjort at Kirsten Detlef stopper i klubben efter 9 års ansættelse, senest som ESV2 træner og talentudvikler. Kirsten er blevet ansat som cheftræner i DeltaSwim i Fredericia.

Læs hele pressemeddelsen nedenfor.

Det er med stor beklagelse, at Kirsten Detlef efter 9 års ansættelse i Vejle Svømmeklub, senest som ESV2 træner og talentudvikler, skifter til en stilling som cheftræner i Delta i Fredericia.
 
Kirsten begynder den 1. oktober sit nye job og har sidste arbejdsdag i Vejle Svømmeklub 30. september.
 
Det er nye udfordringer, der har fået Kirsten til at takke ja til et nyt job, og hun understreger, at det har været 9 rigtig gode år i Vejle.
 
”Vejle har været gennem en udvikling, som har været utrolig spændende at være en del af. Jeg har fået en masse erfaring, som jeg vil kunne bruge i mit kommende job. Det har været helt fantastisk at opleve, hvordan svømmere og forældre har løftet hele organisationen til der, hvor den er i dag.”
 
Kirsten har gennem sin tid i Vejle haft svømmere udtaget til nordiske mesterskaber og haft svømmere, der har vundet flere danske mesterskaber. Hun har ligeledes gennemført diplomtræneruddannelsen og er ved at afslutte idrættens træner akademi.
 
Vi håber, I vil ønske Kirsten godt på vej, og så glæder vi os til et udvidet samarbejde med Delta.
 
På bestyrelsens vegne,
Lars Toustrup-Andersen

Relaterede nyheder
Kommenter nyhed