Nyheder om dansk og international svømning

Kasper Vitten redder anden svømmers liv (opdateret)

17. oktober 2013, AF Jon Langberg

Kasper Vitten, fra Hovedstadens Svømmeklub, reagerede hurtigt da han under opvarmningen til Horsens Cup fandt en svømmer livløs på bunden.

Kasper fik reddet svømmeren, Lea Mo Føste Andersen fra Randers Neptun, op af vandet, og fik kaldt på hjælp, så hjertemassagen kunne komme hurtigt igang.

Alt tyder på at Lea fik et hjertestop under opvarmningen, men den hurtige reaktion i svømmehallen gjorde at hun slipper uden følgevirkninger.

Kasper har fået overrakt en check på 2.000 kr. fra politiet for hans hurtige reaktion, som fortæller:

Alle ville nok handle, men du gjorde det rigtige ved superhurtigt at få Lea op til overfladen og råbe om hjælp. Det er bare så flot.

Opdatering: Vi har fået en opdatering fra Glenn Olesen der fortæller at Kasper ikke har det fra fremmede. Hans far, Steen, svømmede i Herlev og trænede i mange år livredning. Så meget at han vandt flere københavnske mesterskaber i 80'erne samt DM i 50 m fri/50 m bjærgning i juli 1986 (Greve).

Kommenter nyhed