Nyheder om dansk og international svømning

James Magnussen: Tekstil verdensrekord med 47.10

19. marts 2012, AF Jon Langberg

James Magnussen sikrede sig for kort tid siden en plads på det australske OL hold. Det gjorde han på 100 fri med den uhyggeligt hurtige tid 47.10 - Den hurtigste tid nogensinde uden en plastikdragt, hele 0.74 sekund under legendariske Pieter van den Hoogenbands verdensrekord fra OL i Sydney år 2000.

I wanted to come here tonight and have a crack at that world record. It's a race of inches so you've got to be confident.

Bemærkelsesværdigt er det også at jævnaldrende James Roberts tog andenpladsen foran blandt andre Eamon Sullivan - I en tid der med 47.63 også er under Hoogenbands bedste.

Michael Klim nåede desværre ikke med videre til finalen,  men er at finde på 100 fly senere på ugen, hvor han vil forsøge at gøre comeback til den olympiske scene.

Foruden de to herrer på 100 fri, blev der uddelt olympiske billetter til Jessica Schipper og Samantha Hamill på 200 fly samt Brenton Rickard og Jeremy Meyer på 200 bryst.

Opdatering:
Så dukkede der en video op med løbet samt et interview med Magnussen lige efter.

Relaterede nyheder
Kommenter nyhed