Nyheder om dansk og international svømning

Invitation til oplæg om forældrerollen ved DMÅ-K 2020

28. januar 2020, AF Jon Langberg

Dansk Svømmeunion inviterer til oplæg om forældrerollen i forbindelse med weekendens DM Årgang i Gladsaxe. Du kan læse meget mere herunder:

Dansk Svømmeunion inviterer i forbindelse med DM Årgang 2020 alle svømmeforældre til oplæg om forældrerollen.

Forældre, som medspillere eller modspillere?

For at forstå den unge atlet er vi nødt til at være nysgerrige på forældrerollen. Hvad er forældrenes rolle i deres barns udvikling? Hvilke værdier opdrages der ud fra? Hvordan kommunikeres der omkring spisebordet og fra sidelinjen? Og hvordan er man egentlig den bedste støtte fra sidelinjen.

Det og meget mere vil Janne. R. Mortensen fra Mental Motion komme ind på under oplægget ved DM Årgang i Gladsaxe.

Janne startede Mental Motion tilbage i 2010 og er ekspert i talentudvikling med særligt fokus på forældrerollen i sport.

Lørdag d. 1. februar 2020 kl. 13.00-14.30
Gladsaxe Idrætshaller, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg
(samme bygning som svømmehallen – se lokale på opslag ved indgangen)

Dansk Svømmeunion er vært ved arrangementet og oplægget er gratis og for alle svømmeforældre. Tilmelding ved at trykke her.

Vel mødt!

Kommenter nyhed